SPS- og læsevejledning

Når du er elev på Niels Brock, kan du få specialpædagogisk støtte (SPS), hvis du har en funktionsnedsættelse. Det kan for eksempel være ordblindhed, ADHD, angst, autisme eller andet, der gør det svært for dig at gennemføre din uddannelse. Støtteordningen skal sikre, at du kan tage en ungdomsuddannelse på Niels Brock på lige vilkår med dine klassekammerater. Læs mere her.

Hvad er SPS?

SPS bliver tilrettelagt individuelt med en SPS- og læsevejleder, så du kan få den støtte, der passer til dig. Det kan være gennem:

  • IT-hjælpemidler: Hvis du er ordblind, får du programmerne IntoWords og Nota og vejledning i, hvordan du bruger dem. 
  • Lån af computer: Du kan søge om at låne en bærbar computer, hvis du ikke ejer eller har adgang til en PC eller Mac-computer, som du kan anvende til skole/studiebrug.
  • Fysiske hjælpemidler: Hvis du har en fysisk funktionsnedsættelse, kan du søge om fysiske hjælpemidler som for eksempel en særlig stol.
  • Studiestøttetimer: Du kan få timer med en SPS- og læsevejleder, hvor du får støtte til dét, som er svært for dig. Du kan for eksempel få strategier til at komme i gang med en opgave, eller råd til hvordan du strukturerer din skole og hverdag.

Hvem kan få SPS?

Du kan få SPS på en ungdomsuddannelse, hvis du har behov for støtte og samtidig har dokumentation for din funktionsnedsættelse.

Dokumentationen kan for eksempel være fra en læge eller psykiater, der beskriver din funktionsnedsættelse. 

Hvis du er ordblind, er dokumentationen Ordblindetesten eller en ordblindeudredning.  

Hvordan søger du om SPS?

For at søge om SPS skal du kontakte SPS- og læsevejledningen på din uddannelse på Niels Brock. Vi skal bruge gyldig dokumentation for din funktionsnedsættelse for at kunne søge om SPS på dine vegne

Det kan for eksempel være en ordblindetest, hvis du er ordblind, eller en udtalelse fra en læge eller speciallæge, hvis du har en anden diagnose.

10 gode råd til studievaner

  1. Tjek dit skema i Ludus: Her kan du se dine lektier og skemaændringer.
  2. Tjek deadlines i MitNielsBrock: Hvert fag har et "rum", hvor alt materiale er samlet, inklusiv fanen ”Afleveringer”.
  3. Lav en ugeplan: Noter deadlines, undervisning, fritidsarbejde, lektier og sociale aftaler – og husk også at planlægge pauser.
  4. Få overblik over dine lektier: Sæt et fast tidspunkt hver dag, hvor du får et overblik over dine lektier. Du kan brug telefonens alarm til at arbejde fokuseret i 30 eller 60 minutter ad gangen.
  5. Del afleveringerne op i bidder: Lav en disposition, start i god tid, og afsæt gerne tid i weekenderne til at arbejde på dine afleveringer.
  6. Brug dine Systime-bøger effektivt: Opret bogmærker, brug "Ordforklaringer", og lyt til bøgerne via oplæsningsfunktionen.
  7. Hold styr på dit fravær: Vær i tæt kontakt med din studievejleder.
  8. Download appen "Ro": Gennem gode øvelser hjælper den dig med at mindske stress, få bedre søvn og at planlægge din tid.
  9. Sørg for at få nok søvn: Læg telefonen væk, og hold dit soveværelse mørkt og køligt.
  10. Bed om hjælp, hvis du har brug for det: Bliver tingene uoverskuelige, så tal med dine forældre, studievejleder, SPS-vejleder eller kontaktlærer.

Kontakt vores SPS- og læsevejledere

Ane Kirstine Blaabjerg

Studie-, SPS- og læsevejleder på Det Internationale Gymnasium

Telefon23 21 46 43

Emailanb@nielsbrock.dk

Annestine Molin

SPS-vejleder på EUX-Gymnasiet og Jesper Buchs Iværksætterakademi

Telefon23 21 46 71

Emailamo@nielsbrock.dk

Charlotte Tecza

Læsevejleder på Det Internationale Gymnasium

Emailchte@nielsbrock.dk

Kirstine Winther

Studie og SPS-vejleder på Innovationsgymnasiet

Telefon23 21 45 39

Emailkwin@nielsbrock.dk

Laura Hansen

Studie- og SPS-vejleder på Handelsgymnasiet JTP

Telefon22 25 27 60

Emaillah@nielsbrock.dk

Lotte Hoffmann

Studievejleder og SPS-vejleder på Handelsgymnasiet Nørre Voldgade

Telefon23 21 46 83

Emaillhf@nielsbrock.dk

Nynne Wedel Vildhøj

Læsevejleder på Handelsgymnasiet JTP

Telefon50 47 60 13

Emailnywv@nielsbrock.dk

Sarah Rosenbech Nielsen

SPS-vejleder på EUX-Gymnasiet og Jesper Buchs Iværksætterakademi

Telefon25 65 94 17

Emailsni@nielsbrock.dk

Sita Hessenbruch

Læsevejleder på Handelsgymnasiet NVG

Sofia Amanda Mikkelsen

Læsevejleder på Innovationsgymnasiet

Stefan Aggersbøl Sejer Mortensen

Studie- og SPS-vejleder for GSK

Telefon33 41 92 62

Emailstudievejledninggsk@brock.dk

Vibeke Krøll Clausen

Læsevejleder på Handelsgymnasiet JTP

Telefon28 77 40 50

Emailvikc@nielsbrock.dk

Find vej til SPS- og læsevejledere

  • Det Internationale Gymnasium - Lokale 035, stueetagen på Linnésgade 2
  • Handelsgymnasiet NVG - Lokale 301, 3. sal på Nørre Voldgade 34
  • Handelsgymnasiet JTP - Lokale 325, 3. sal på Julius Thomsens Plads 6
  • Innovationsgymnasiet - Lokale 414, 4. sal på Julius Thomsens Plads 10
  • Jesper Buchs Iværksætterakademi - Lokale 307, 3. sal på Bispetorvet 3
  • EUX-Gymnasiet - Lokale 118, første sal på H.C. Andersens Boulevard 2