Niels Brock OL 2025

Fredag den 5. september samles alle vores gymnasier i Valby Idrætspark, når Niels Brock OL bliver afholdt for anden gang. Formatet er udvidet, og i år dyster vi i fodbold, stafetløb, lynskak og beachvolley. Her finder du alt, du skal vide om dagens program. Siden bliver løbende opdateret – også på dagen.

Elever på stadion til Niels Brock Cup

En ny tradition – klar til kamp

MegaBrockRådet har i samarbejde med Fremad Valby arrangeret Niels Brock OL for andet år i træk.

Vi ser frem til en aktiv og stemningsfyldt dag, hvor gymnasierne skal dyste på tværs af sportsgrene og discipliner.

Både spillere og tilskuere får udleveret en trøje i en farve, der repræsenterer gymnasiet.

God kamp til jer alle!

Praktiske informationer

Tid og sted

  • Dato: Fredag d. 5. september 2025

  • Tid: Mød op kl. 8.10 til fælles velkomst

  • Sted: Valby Stadion, Julius Andersens Vej 43, 2450 København SV

  • Transport:

    • S-tog A, E og F eller metro til København Syd

    • Bus 23 til stoppestedet Valbyhallen

Ankomst og omklædning

Når du ankommer til Valby Stadion, skal du finde dit gymnasium og din klasse. Der vil være skilte med klassernes navne. Din kontaktlærer står klar til at tage imod jer.

Efter fælles velkomst og praktiske informationer gør dem der skal dyste sig klar.

Hvert gymnasium har ét omklædningsrum til drenge og ét til piger. Omklædningsrummene er markeret med skilte. 

Alle, der ikke skal konkurrere, gør sig klar til at heppe på sit gymnasium og går mod banerne i Valby Idrætspark, hvor turneringerne finder sted.

Mad og drikke

Mad og drikke kan købes i tre kantiner i området.

Du kan betale med MobilePay og betalingskort.

Mødepligt og retningslinjer

Husk, at der er mødepligt, og at det bliver registreret som fravær, hvis du ikke dukker op.

Tag tøj på efter vejret, da arrangementet foregår udendørs.

Indtag af alkohol og rygning er ikke tilladt.

Turneringsprogram

Fodbold

Alle fodboldhold har en lærer som holdleder. Fodboldholdene består af 11 spillere. Hvert gymnasium stiller med to drenge- og et pigehold.

Stafetløb (5 x 5 km)

Alle løbehold har en lærer som holdleder. Løbeholdene består af 5 løbere. Hvert gymnasium stiller med et drenge- og et pigehold.

Beachvolley

Alle beachvolleyhold har en lærer som holdleder. Beachvolley består af 5 spillere. Hvert gymnasium stiller med et drenge- og et pigehold.

Lynskak

Alle lynskakhold har en lærer som holdleder. Et lynskakhold består af 4 spillere. Hvert gymnasium stiller med et blandet hold.

Overblik over aktiviteterne

Information til deltagerne

Fodboldturnering

  • To drengepuljer: Seks hold i hver. 
  • En pigepulje: Seks hold i hver.
    • Alle spillere får en spillertrøje.
    • Alt andet udstyr skal du selv medbringe: fodboldstøvler, benskinner, fodboldsokker, shorts og lignende.
  • Der spilles på kunstgræs.
  • Kampene varer 20 minutter i alt.
  • Første puljekamp starter kl. 9.00.
  • Der er finale for pigerne kl. 13.00 og for drengene kl. 13.30 efterfulgt af præmieoverrækkelse.

Stafetløb (5 x 5 km)

  • Hvert gymnasium stiller med ét drengehold og ét pigehold.
  • Der er fem deltagere på hvert hold.
  • Ruten er i Valbyparken med start og mål på bane K2.
  • Alle løbere får en trøje.
    • Medbring selv shorts, løbesko og lignende.
  • De hurtigste hold vinder løbekonkurrencen.
  • Starten går kl. 9.30.

Beachvolley

  • Hvert gymnasium stiller med ét drengehold og ét pigehold.
  • Der er fem deltagere på hvert hold.
  • Kampene bliver spillet udendørs. I tilfælde af dårligt vejr bliver kampene spillet i Hafnia-Hallen.
  • Alle spillere får en trøje.
    • Medbring selv shorts, træningssko og lignende.
  • Holdene møder hinanden én gang.

Lynskak

  • Hvert gymnasium stiller med et hold.
  • Der er fire deltagere på et hold.
  • Holdene bliver fordelt i to grupper med tre hold i hver.
  • Har et hold farven hvid, har 1. og 3. spiller hvid og 2. og 4. spiller sort.
  • I hver kamp spilles to partier, og hvert hold skal have haft hvid i kampen.
  • Hver kamp varer 10 minutter pr. spiller (maks. 20 minutter pr. kamp).
  • Holdene med flest sejre i hver gruppe går videre til finalerunden.
  • Ved uafgjort afgøres det først af indbyrdes kampe, derefter af indbyrdes sejr med sort.
  • Farverne til finalerunden afgøres ved lodtrækning.
  • De bedste spiller på 1. bræt, næstbedste på 2. bræt osv., så modstanderne matcher hinanden i styrke.

Information til tilskuere

Udover at heppe på dit gymnasium, når de dyster i turneringer, kan du og dine klassekammerater deltage i forskellige aktiviteter. Aktiviteterne er uforpligtende, og du behøver ikke medbringe skiftetøj. 

I Hafnia-Hallen kan du prøve kræfter med:

  • Fodtennis
  • Bordtennis
  • Fodbold til små mål

I det grønne område kan I blandt andet spille:

  • Petanque
  • Kongespil
  • Spikeball

Har du spørgsmål?

Portræt af Direktionssekretær Charlotte Piil Clausen

Charlotte Piil Clausen

Direktionssekretær

Telefon25 64 38 22

Emailcpc@nielsbrock.dk