Niels Brock søger undervisere til Det Internationale Gymnasium
Ansættelsessted
HHX LIN Rektor Peter Bang-Sudergaard Linnésgade 2 1361 København KStilling oprettet
Ansættelsesdato
Ansøgningsfrist
Brænder du for at formidle din faglige viden, så den rammer den rigtige målgruppe? Og er du god til at aktivere dine elever i klasserummet? Så er du måske en af vores nye undervisere.
Om stillingerne
Vi søger undervisere i følgende fag:
- Engelsk A
- Informatik C
- International økonomi B/A
Der er tale om fastansættelser, årsvikariater og timelærerstillinger. Det vil være en fordel at kunne undervise i fagene på både dansk og engelsk, da en stor del af vores elever undervises på engelsk.
Din nye arbejdsplads
Det Internationale Gymnasium har 5 studieretninger: Business Elite, Business & Science Elite, Business & Economics Elite, Business & International Culture, samt vores engelsk sproget studieretning IBB.
Der er ca. 1.000 elever og 75 engagerede undervisere, og vi ser det som vores mål at være gymnasiet for de ambitiøse elever og gøre dem dygtige og kompetente til deres videre karriere. Vores elever er meget målrettede, og de fleste af eleverne har minimum 5 A-fag, så de har derfor store forventninger til sig selv og deres undervisere.
Om dig
Du er optaget af at kunne formidle din faglighed. Som undervisningsinstitution lægger vi vægt på, at du har internationale erfaringer, kontakt til virksomheder, organisationer og videregående uddannelsesinstitutioner, som du inddrager i din undervisning. Vi arbejder meget teambaseret og flerfagligt, og vi ønsker derfor ansøgninger fra personer, der er gode til at samarbejde med kolleger fra en bred vifte af fag.
Vi afprøver en vifte af forskellige læringsformer og metoder, og du skal derfor kunne trives i en hverdag, hvor de pædagogiske processer er afvekslende. Vi lægger stor vægt på, at du har lyst til at udvikle både dine elever og dig selv, og at du er indstillet på at deltage aktivt i pædagogiske projekter og i udvikling af dine digitale kompetencer.
Som kollega er du imødekommende og social, du deltager gerne i den pædagogiske og faglige debat, ligesom du gerne deler dine erfaringer, materialer og undervisningsforløb.
Vi forventer
Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse med det nødvendige antal ECTS-point indenfor dine fagområder. Du skal være opmærksom på de faglige krav, der stilles for at opnå undervisningskompetence i dit fag.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller cirkulære om timelønnet undervisning. Der er mulighed for at søge om tillæg i henhold til reglerne for ny løn.
På Niels Brock ønsker vi at sikre arbejdsforhold, der giver en god balance mellem arbejdsliv og familieliv. Medarbejdere på Niels Brock med børn under 3 år har mulighed for at søge om nedsættelse af arbejdstiden på 10% uden lønreduktion.
Arbejdssted
Niels Brock
Linnésgade 2
1361 København K.
Mere information
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte rektor Peter Bang-Sudergaard på pbs@nielsbrock.dk / 23214505 eller vicerektor Gry Blom Hempel på gbh@nielsbrock.dk / 23214638.
Du kan læse mere om Det Internationale Gymnasium HER.
Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 27. oktober 2025, og vi holder ansættelsessamtaler løbende. Stillingerne ønskes besat per 1. december 2025.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om Niels Brock
Vi er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end 15.000 studerende og elever. På Niels Brock har vi undervist i de merkantile fag i mere end 140 år. Det har givet os god erfaring og skabt solide netværk overalt i det danske erhvervsliv.
Gennem generationer har Niels Brock været synonymt med medarbejdere, der dygtigt og engageret skaber de bedste rammer for ambitiøse og, videbegærlige og innovative unges personlige og faglige udvikling.
Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever. Læs mere om os på www.nielsbrock.dk