Niels Brock søger underviser til Gymnasial supplering – GSK

Ansættelsessted

GSK Linnésgade 2 1361 København K

Stilling oprettet

Ansættelsesdato

Ansøgningsfrist

Vil du være med til at sætte turbo på unges uddannelsesrejse og styrke deres faglige fundament? Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt miljø med fokus på undervisning i øjenhøjde.

 

Om stillingen
Vi søger en underviser i følgende fag til et sommerhold:

  • Engelsk C-B

Der er tale om en timelærerstilling. Undervisningen foregår alle hverdage i perioden fra den 7. juli – 6. august 2025 mellem kl. 08:30 – 14:00 med efterfølgende mundtlig eksamen over to dage i august måned 2025.


Om os           

Gymnasial supplering (GSK) har flere end 1.000 kursister om året, og der bliver undervist på både online og hold med fremmøde. Læs mere om GSK på vores hjemmeside HER.
 

Om dig
Du skal været optaget af at kunne formidle din faglighed. Vi afprøver en vifte af forskellige læringsformer og metoder, og du trives i en hverdag, hvor de pædagogiske processer er afvekslende. Vi lægger stor vægt på, at du har lyst til at udvikle både dine elever og dig selv, og at du er indstillet på at deltage aktivt i pædagogiske projekter og i udvikling af dine digitale kompetencer. Som kollega er du imødekommende og social, og du deltager gerne i den pædagogiske og faglige debat, ligesom du gerne deler dine erfaringer, materialer og undervisningsforløb. Du trives med, at der sættes klare mål, og at der følges op på dem.
 

Vi forventer
Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse med det nødvendige antal ECTS-point indenfor dine fagområder. Du skal være opmærksom på de faglige krav, der stilles for at opnå undervisningskompetence i de fag, du søger på. Du kan læse mere på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside HER. Vi ser gerne, at du har pædagogikum, men det er ikke et krav.
 

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker tidsbegrænset i henhold til Personalestyrelsens cirkulære om timelønnet undervisning.
 

Arbejdssted
Niels Brock, GSK, Nørre Voldgade 34, 1358 København K.
 

Mere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor Peter Bang-Sudergaard på pbs@nielsbrock.dk /23214505 eller vicerektor Gry Blom Hempel på gbh@nielsbrock.dk / 23214638.
 

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 19. maj 2025. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket nedenfor.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 

Om Niels Brock
Vi er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end 15.000 studerende og elever. På Niels Brock har vi undervist i de merkantile fag i mere end 140 år. Det har givet os god erfaring og skabt solide netværk overalt i det danske erhvervsliv.
 

Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen. Vi er bredt anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever.

Læs mere om os på www.nielsbrock.dk

 

 

Søg jobbet nu