Niels Brock søger underviser i matematik og informatik til Handelsgymnasiet JTP
Ansættelsessted
HHX JTP Rektor Julius Thomsens Plads 6 1925 Frederiksberg CStilling oprettet
Ansættelsesdato
Ansøgningsfrist
Vil du gøre vores elever bedst muligt parate til at indgå aktivt i fremtidens samfund? Og kan du se fordelene ved at være en del af Danmarks mest internationale og innovative uddannelsesinstitution med mere end 7.000 elever, kursister og studerende?
Vi søger en underviser til faget matematik
Der er tale om en fast stilling på fuld tid.
Om os
På Handelsgymnasiet JTP er vi 75 engagerede og dygtige lærere, der sammen med dig skal undervise vores ca. 1.000 elever. Vi ønsker, at vores elever får en fremtidssikret uddannelse, hvor de har mulighed for at arbejde aktivt med deres egen læring. Grundlæggende tror vi på, at alles kompetencer skal i spil, da vi bevæger os i et felt, hvor udviklingen går rigtig stærkt. Vi er det klassiske handelsgymnasium med rødder i stolte traditioner og blikket rettet mod fremtiden. Vi udbyder 4 stærke studieretninger. 1 af disse er for elever, der dyrker eliteidræt.
Om dig
- Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse med det nødvendige antal ECTS-point inden for matematik og informatik. Du kan læse mere om krav til ECTS-points på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/undervisning-og-laeringsmiljoe/faglige-kompetencer.
- Vi ser gerne, at du har pædagogikum, men det er ikke et krav.
- Som person er du optaget af din faglighed og samtidig dygtig til at skabe gode relationer til eleverne i arbejdet med at fremme deres læring bedst muligt. Derudover er du indstillet på at træde ind i en verden, hvor der hele tiden sker store forandringer både som følge af den politiske dagsorden og den teknologiske udvikling og vores eget ønske om at udvikle vores elever, medarbejdere og organisation.
- Vi lægger stor vægt på, at du har lyst til at udvikle både dine elever og dig selv, ligesom du er indstillet på at deltage aktivt i pædagogiske projekter og i udvikling af dine kompetencer. Vi arbejder i teams og bygger dele af undervisningen op omkring projekter, hvorfor du skal være indstillet på at samarbejde tværfagligt.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at søge om tillæg i henhold til reglerne for ny løn.
På Niels Brock ønsker vi at sikre arbejdsforhold, der giver god balance mellem arbejdsliv og familieliv. Medarbejdere på Niels Brock med børn under 3 år har i den forbindelse mulighed for at søge om nedsat tid på 10% uden lønreduktion.
Mere information
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos vicerektor Marianne Lundbo på tlf. 23214533 / mlu@nielsbrock.dk.
Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 2. januar 2025 kl. 12.00. Vi holder ansættelsessamtaler løbende. Stillingen ønskes besat pr. 1. marts eller hurtigst muligt.
Send din ansøgning, CV samt eksamensbeviser for din bachelor- og kandidatuddannelse og eventuelt pædagogikum via nedenstående link.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om Niels Brock
Vi er én af Danmarks mest internationale og innovative uddannelsesinstitutioner med mere end 7.000 elever, kursister og studerende her i landet og omfattende uddannelsesaktivitet i udlandet. På Niels Brock, der daterer sig tilbage til 1881, insisterer vi på at tænke anderledes og på at gøre os umage for at uddanne stadig dygtigere elever, studerende og kursister.
Gennem generationer har Niels Brock været synonymt med medarbejdere, der dygtigt og engageret skaber de bedste rammer for ambitiøse og, videbegærlige og innovative unges personlige og faglige udvikling.
Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever. Læs mere om os på www.nielsbrock.dk.