Fællesskab og traditioner
På Jesper Buchs Iværksætterakademi prioriterer vi det gode studiemiljø – og her bliver du en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab.

En gymnasietid med meget at se frem til
Et godt studiemiljø er en vigtig forudsætning for din læring, og gennem dine år hos os har vi stort fokus på at skabe et stærkt socialt og fagligt fællesskab.
Fra mange års erfaring ved vi nemlig, at du lærer bedst, hvis du er glad for at gå i skole. Så glæd dig til en masse arrangementer, traditioner og fester, som du kan læse mere om her.
Dimission
Når din sidste eksamen er overstået, og du har fået din studenterhue solidt plantet på hovedet, fejrer vi det med pomp og pragt i Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Herefter er der studenterkørsel med besøg hos dine og klassekammeraternes stolte familier.
Fredagscaféer og fester
På Jesper Buchs Iværksætterakademi afholder vi fredagscaféer i løbet af skoleåret, som typisk varer fra kl. 14:00-17:00. Udover fredagscafeerne afholder vi fester på gymnasiet eller i byen.
Festudvalget gør et stort arbejde ud af at arrangere caféer og fester, så vis respekt for arbejdet og deltag i arrangementerne med godt humør og ansvarlighed – og meld dig indimellem til at være med til at rydde op og gøre rent.
Gallafest
Gallafest er en af gymnasiernes ældste traditioner. En gang om året møder festklædte afgangselever og undervisere op til en festlig middag, hvorefter alle andre elever, som har købt billet, kommer og tager del i festlighederne. Det er en uforglemmelig aften, som det kan betale sig at spare op til.
Idrætsdage
To gange årligt tager alle gymnasierne ud af huset til en aktiv dag i sportens tegn. Sammen laver vi aktiviteter, hvor vi dyster med og mod hinanden, mens vi får pulsen op. Det er en hyggelig og aktiv dag, der ryster os sammen på kryds og tværs.
Introfest
I starten af skoleåret – oftest i september – holder vi en introfest, hvor du kan møde en stor del af skolens elever og undervisere til en festlig aften.
Juleafslutning
Inden vi går på juleferien, er der morgenmad i klasserne, før vi alle mødes til den afsluttende og traditionsrige julebanko.
Her ønsker lærerne, vicerektor og rektor dig en glædelig jul.
Kold kanvas uge
Hvordan sætter du gang i en salgsproces og følger den til dørs? Én af grundpillerne for succes som iværksætter er at mestre kold kanvas, der er en salgsmetode, hvor du kontakter potentielle kunder direkte uden forudgående aftale. I et tilrettelagt forløb får du mulighed for at træne dine færdigheder og tage fuldt ansvar for processen.
Mesterlæreoplæg
Undervejs i uddannelsen møder du en lang række mesterlærere, der kommer forbi og deler deres viden med dig. Mesterlærerne er primært dygtige iværksættere fra Jesper Buchs netværk.
MegaBrockRådet
På Niels Brock er vi glade for nye såvel som stolte traditioner. Her spiller MegaBrockRådet en afgørende rolle. Rådet er elevernes eget studienævn, hvor elevrepræsentanter på tværs af årgange og gymnasier mødes og taler om stort og småt. Det er også her, at nye initiativer som Niels Brocks fodboldstævne blev skabt.
Niels Brock OL
Glæd dig til Niels Brock OL – en årlig idrætsdag til efteråret, hvor elever fra alle Niels Brocks gymnasier mødes til venskabelige konkurrencer i alt fra fodbold og beachvolley til skak og stafetter. Dagen handler om fællesskab, energi og god stemning.










Ro-regatta
En gammel Niels Brock tradition er vores fornøjelige ro-regatta. Hvert år dyster Handelsgymnasiet JTPs klasser mod hinanden og lærerne på vandet i nærheden af Fisketorvet ved Københavns Roklub. Der er høj stemning og en del vand både under og i bådene.


Stråhattedag
Stråhattedagen er en festlig markering af starten på eksamenstiden for de kommende studenter.
På sidste undervisningsdag før de skriftlige eksaminer mødes du med alle de andre afgangselever fra Niels Brock et sted i byen. Her vil I iklæde jer en stråhat som et symbol på, at I er afgangselever.
Herefter går I samlet gennem byen eller sejler i Københavns kanaler. Optoget bliver ledsaget af musik, farver og fællessang, og når I når gymnasiet for at finde ud af, hvilke eksamener I skal til, bliver de mødt af et stort, begejstret publikum.








Student
På EUX får du din studenterhue efter to år. På HHX bliver du student efter tre år.
Studietur
I 2. g skal du og dine klassekammerater på sprogskole, hvor du styrker dine engelsksproglige kompetencer gennem autentisk undervisning i et internationalt miljø. Her får du både bedre sprogforståelse, vigtig dannelse og en dybere kulturforståelse, fordi du og dine klassekammerater møder nye perspektiver og lærer at navigere i andre samfund og traditioner. Rejsen bliver finansieret gennem de sponsorater, som I sælger under kold kanvas-forløbet.








Listen af traditioner er lang
Glæd dig til mange aktiviteter og traditioner i løbet af skoleåret. Lige fra virksomhedsbesøg og fredagscaféer til idrætsdage, Halloweenfester og juleafslutninger. Vi er stolte af vores traditioner – og af vores engagerede elever, der bidrager med nye tiltag og arrangementer, som skaber et godt studiemiljø.





