Impact

Har du lyst til at gøre en forskel for dig selv, for virksomheder og for samfundet? Så er Impact noget for dig. På Impact lærer du at tage ansvar, lede projekter og skabe løsninger, der gør en reel forskel for mennesker, virksomheder og verden omkring dig.

Sidens indhold

Til dig, der vil tage ansvar og gøre en forskel

Impact er for dig, der brænder for at skabe positiv forandring – både for mennesker, for fællesskabet og for verden omkring dig. Her lærer du at stå stærkt i dig selv, samarbejde i teams og udvikle løsninger, der gør en reel forskel for virksomheder, organisationer og samfundet. Du lærer at spotte globale megatrends og forstå de drivkræfter, der former fremtiden, så du kan navigere trygt i den.

Som social entreprenør lærer du at tage initiativ, tænke kreativt og handle ansvarligt i virkelige cases, hvor du arbejder med idéudvikling, innovation og forretningsforståelse. Du lærer godt købmandskab og at bygge forretningsmodeller, der både kan skabe værdi og gøre en forskel.

Undervejs lærer du at pitche dine idéer, deltager i konkurrencer, besøger virksomheder og får mesterlære fra stærke samfundsaktører og erhvervsprofiler.

Impact er den eneste studieretning på Sjælland, hvor du kan have Innovation på A-niveau, så du har faget på højeste niveau gennem alle tre år. Sammen med Afsætning A og valgfag som Psykologi B, Samfundsfag B, Filosofi, Markedskommunikation, Mediefag og Design og arkitektur får du en stærk faglig profil. På tredje år kan du også løfte Matematik, Tysk eller Fransk til A-niveau.

Vi samarbejder med Forsvaret og True North, som er eksperter i personlig udvikling, lederskab, mental robusthed og stærke fællesskaber – kompetencer, der styrker både dit personlige lederskab, dine relationer og din evne til at kommunikere klart og tydeligt. Impact handler om dig, din karakter, dit mod og din evne til at tage ansvar.

Vores motto “Be the change, shape the future” forpligter. Du udvikler et mindset, der kombinerer hjerte, handlekraft og godt købmandskab, så du kan skabe forandring – med integritet og impact.

Lokation
Innovationsgymnasiet

Uddannelse og varighed
HHX – 3 år

Adgangskrav og optagelse
Læs mere

People, Purpose, Profit

Elever fra Innovationsgymnasiet har en samtale

I løbet af de tre år får du en stærk værktøjskasse, der gør dig klar til at skabe forandring og gøre en forskel for både mennesker og verden omkring dig.

  • Personlig udvikling og lederskab: Du lærer at tage ansvar og føre an

  • Social innovation og entreprenørskab: Du lærer at finde løsninger på virkelige problemer

  • Fællesskab og samarbejde: Du lærer, hvordan du sammen med andre løfter i flok

  • Globale megatrends: Du får en fornemmelse for, hvor verden er på vej hen

  • Kreativ problemløsning og dilemmaer: Du lærer at tænke hele vejen rundt, når udfordringer opstår

Du lærer også om etik, moral, social ansvarlighed og lederskab, og hvordan virksomheder kan gøre noget godt for både mennesker og samfund.

Og du vil blive bevidst om, at det ikke behøver være et spørgsmål om enten eller, men om både og.

Derfor skal du vælge Impact

Udvikl dit personlige lederskab

På Impact handler lederskab om at lære dig selv bedre at kende og at tage ansvar – både for dig selv og for fællesskabet. Du får redskaber til at styrke din handlekraft, din samarbejdsevne og din evne til at føre projekter fra idé til virkelighed.

Mød mesterlærere fra dansk erhvervsliv

I mesterlæreroplæg bliver du inspireret af ledere og iværksættere, der arbejder med impact i virkeligheden. De deler deres viden og erfaringer, så du får indsigt i, hvordan ansvarlig forretning og bæredygtig udvikling hænger sammen.

Løs reelle udfordringer for virksomheder

I tæt samarbejde med erhvervslivet får du mulighed for at løse konkrete problemstillinger for rigtige virksomheder. Det giver dig erfaring med at omsætte teori til handling og skabe resultater i praksis.

Bliv en social entreprenør

Du lærer at kombinere forretningsforståelse med ansvarlighed og handlekraft. Gennem projekter og casestudier arbejder du med løsninger, der skaber værdi for både mennesker, virksomheder og samfund.

To elever fra Innovationsgymnasiet går og har en samtale udenfor

Sådan er Impact opbygget

Obligatoriske fag

Dansk A
Engelsk A
Historie B
International økonomi B
Matematik B
Virksomhedsøkonomi B
Tysk/Fransk B
Erhvervsjura C
Informatik C
Samfundsfag C
Erhvervscase

Studieretningsfag

Innovation A 
Afsætning A

Fremmedsprog

Tysk B / Fransk B (fortsættersprog)*

Valgfag

Samfundsfag B + Valgfag C**
eller
Psykologi B + Valgfag C**

* Alle har mulighed for at opgradere til Tysk / Fransk A.

Alle kan tilmelde sig Matematik A som valgfag på 3. år.

** Vi tilbyder følgende valgfag på C-niveau: Design og arkitektur, Mediefag, Markedskommunikation og Psykologi

Studieretningsfag og valgfag

På Impact har du Innovation og Afsætning på A-niveau gennem alle tre år. Du lærer at forstå, hvordan virksomheder kan skabe både økonomisk og samfundsmæssig værdi. Vi kobler teori og praksis, så du lærer at bruge dine fag til at skabe positiv forandring – for people, purpose og profit.

Du kan kombinere dine fag med valgfag som for eksempel Psykologi, Filosofi eller Mediefag alt efter dine interesser.

Fagene giver dig indsigt i emner som lederskab, etik og ansvar og hjælper dig til at se sammenhængen mellem mennesker, forretning og bæredygtighed. 

Undervisningsforløbet

Undervisningen på Impact er praksisnær og fokuserer på både dit personlige lederskab og samarbejdsevner, som begge styrker din handlekraft.

Du arbejder med rigtige udfordringer fra virksomheder og organisationer, pitcher idéer og finder løsninger, der skaber værdi i praksis.

Du møder mesterlærere fra erhvervslivet, og du får redskaber til at lede både dig selv og andre.

Hele forløbet er skabt til dig, der vil tage ansvar, tænke stort og handle med hjertet.

Er du i tvivl om, hvilken studieretning du skal vælge?

På Niels Brocks handelsgymnasier kan du vælge mellem 17 forskellige studieretninger. Nogle har fokus på IT, iværksætteri, marketing, business eller økonomi, og andre har fokus på kultur, innovation eller projektledelse. Du kan være sikker på, at der er en retning for dig.

Find din studieretning

Undervisning uden digitale forstyrrelser

Elever fra Det Internationale Gymnasium sider og har en samtale

For at du og dine klassekammerater har de bedste betingelser for at lære så meget som muligt, er det nødvendigt at kunne koncentrere sig og fordybe sig. Derfor er skoledagen mobilfri, og du må ikke anvende sociale medier, spil, streamning eller anden underholdning i hele skoletiden – heller ikke i pauserne. Sådan sikrer vi nærvær, ro og rammer om det, der er vigtigst: Din læring, trivsel og dannelse.

Læs mere

Nyttige informationer

Har du spørgsmål?

Jesper Buch Iværksætterakademi's facade lokaliseret på Bispetorvet

Du er velkommen til at kontakte Handelsgymnasiet Bispetorvet, hvis du har spørgsmål til vores studieretning, reglerne for SU med mere. 

På alle Niels Brocks ungdomsuddannelser har vi studievejledere knyttet til det enkelte gymnasium.

Du kan også finde svar i vores "Værd at vide om HHX".

Kontakt os