Adgangskrav og optagelse
For at blive optaget på EUX-Gymnasiet på Niels Brock skal du have bestået en 9. klasses afgangseksamen. Bliv klogere på adgangskrav og optagelse her.
EUX Business og EUD Business
For at blive optaget på EUX-Gymnasiet skal du:
- have bestået folkeskolens afgangseksamen
- have bestået dansk med mindst 02 ved enten 9. eller 10. klasseprøver (skriftlig og mundtlig)
- have bestået matematik med mindst 02 ved enten 9.- klasseprøverne (skriftlig) eller 10.- klasseprøverne (skriftlig og mundtlig)
- have indsendt din studievalgsportfolio
- ansøge senest d. 1. marts kl. 12:00.
For at du kan få en god oplevelse på EUX-Gymnasiet anbefaler vi, at du:
- har et gennemsnit på mindst 04
- har mindst 04 i fagene dansk, engelsk og matematik
Guide
Sådan søger du om optagelse på EUX eller EUD Business
- Gå ind på optagelse.dk og vælg feltet "Søg ungdomsuddannelse"
- Log ind med MitID og udfyld alle oplysninger
- Tryk på "Ansøgninger" og derefter "Opret ny ansøgning"
- Udfyld alle felter
- Vælg studieretning og uddannelsessted
- Du kan vælge flere studieretninger og prioritere dem i rækkefølge
- Du afslutter med at underskrive med MitID. Er du under 18 år, skal din forælder/værge også underskrive.
EUX Business for voksne
EUX Business for voksne er for dig, der ikke kommer direkte fra folkeskolen, og som enten har har læst på en anden uddannelse eller arbejdet i nogle år.
For at blive optaget på et af Niels Brocks grundforløb for voksne, skal du:
- have bestået folkeskolens afgangseksamen
- have bestået dansk med mindst 02 ved enten 9. eller 10.-klasseprøver (skriftlig og mundtlig), eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve
- have bestået matematik med mindst 02 ved enten 9.- klasseprøverne (skriftlig) eller 10.- klasseprøverne (skriftlig og mundtlig), eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve
- have bestået fagene dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau
- Bemærk, at hvis du mangler disse fag, kan du tilmelde dig EUX Forberedelse på Nørrebro Gymnasium.
Niels Brock foretager en individuel vurdering af, om du er egnet til at gennemføre en erhvervsuddannelse.
Realkompetencevurdering til dig, der er over 25 år
Hvis du er over 25 år, når du søger om optagelse, vil du automatisk blive indkaldt til en realkompetencevurdering.
Ved en realkompetencevurdering får du vurderet de kompetencer, som du har opnået gennem tidligere uddannelser, kurser og erhvervserfaring.
Hovedforløb
Når du er færdig med EUX 1. del, skal du i lære i en virksomhed i to år på Hovedforløbet. I løbet af de to år skal du tilbage til skolen og modtage undervisning i op til 14 uger afhængigt af det speciale, du er i lære indenfor.
Skoleperioderne foregår på en lang række skoler i landet, der udbyder forskellige specialer.
Når din lærepladsaftale er godkendt – som er virksomhedens ansvar – bliver du indkaldt af skolen.
Retail Manager
For at blive optaget på den 1-årige uddannelse som Retail Manager er det en forudsætning, at du er uddannet salgsassistent.
Som udgangspunkt skal din arbejdsgiver have udfyldt en uddannelsesaftale, før du kan blive optaget på uddannelsen.
Realkompetencevurdering for dig over 25 år
Hvis du er over 25 år, skal du være realkompetencevurderet, før du kan starte på uddannelsen.
Læs mere om realkompetencevurdering.