EUX Business for voksne

EUX Business for voksne er for dig over 20 år, der ønsker at tage en erhvervsfaglig studentereksamen, hvor du også får praktisk erfaring som lønnet elev i en virksomhed. Efter uddannelsen er du klar til en karriere inden for detail, handel eller kontor. Du kan også bruge din studentereksamen til at søge ind på en videregående uddannelse.

Sidens indhold

Til dig, der vil have en karriere inden for salg, handel eller kontor

EUX Business for voksne er for dig, der ønsker at arbejde med salg eller handel, gerne vil stå i butik eller arbejde på kontor. Drømmer du om at springe ud i en karriere som selvstændig iværksætter, får du også kompetencer, der kan kickstarte drømmen.

På EUX Business for voksne får du undervisning i halvandet år på Niels Brock, hvorefter du skal i lære i en virksomhed eller organisation i op til to år. Første del af uddannelsen giver også adgang til at læse videre på erhvervsakademier.

Vælger du denne uddannelse, kan det være en klog og givende beslutning, da EUX Business for voksne er tilrettelagt til at imødekomme dine ønsker og behov – hvad end du vil forbedre din faglighed eller skifte karrierevej.

Vi tilbyder et stimulerende læringsmiljø med erfarne undervisere og moderne undervisningsfaciliteter. Uddannelsen giver dig adgang til et stærkt netværk af fagfolk og potentielle arbejdsgivere, der kan være afgørende for din karriereudvikling.

Lokation
EUX-Gymnasiet

Uddannelse og varighed
EUX for voksne – 3,5 år

Adgangskrav og optagelse
Elever under 25 år
Elever over 25 år

Derfor skal du vælge EUX Business for voksne

Få to uddannelser samlet i én

En EUX Business for voksne klæder dig grundigt på til dit fremtidige arbejdsliv. Du får nemlig to års praktisk erfaring i den virksomhed, hvor du er i lære, som du bygger ovenpå den teoretiske viden, du fik i løbet af grundforløbet. Dermed har du både den teori og praktiske erfaring på plads, som giver dig et godt afsæt til at få et godt job i en branche, du brænder for.

Anvend din viden i virkeligheden

Du får erhvervsfag, som er anderledes end dem, du førhen har haft, og du vil opleve, at fagene er virkelighedsnære i forhold til de job, du får i din karriere. Det er netop styrken ved din EUX-uddannelse: At du i din tid i lære får anvendt den viden, du har lært i undervisningen.

Oplev hverdagen ude i en virksomhed

Når du er i lære, styrker du dine færdigheder ved at løse konkrete opgaver og udfordringer. Du får indgående kendskab til arbejdsgangen i en virksomhed og opbygger erfaring, der gør dig klar til arbejdsmarkedet. Det giver dig en værdifuld indsigt i arbejdsrutiner, samarbejde og kulturer på arbejdspladser, som du kan bruge i resten af din karriere.

Få elevløn, mens du uddanner dig

Når du starter i lære i en virksomhed, får du elevløn. Hvis du er fyldt 25 år, når du starter på din læreplads, har du mulighed for at modtage voksenløn. Lærlingelønnen er aftalt mellem arbejdsgiverorganisationen og den faglige organisation på området.

Sådan er EUX Business for voksne bygget op

EUX Business for voksne kombinerer faglig viden og praktisk erfaring. Uddannelsen er opdelt i tre faser.

De første to faser er 1,5 års skolegang, hvor du gennemfører Grundforløb 2 GF2 og et studieforberedende år, der gør dig klar til at komme i lære. I tredje fase skal du ud på en læreplads Hovedforløbet i op til to år, hvor du er lønnet elev i en virksomhed.

Adgangskrav
Bemærk, at du for at starte på EUX Business for voksne skal have afsluttet dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau. Hvis du ikke har disse fag, kan du tage EUX Forberedelse på Nørrebro Gymnasium.

Læs mere om adgangskravene.

Grundforløb 2 GF2

Varighed: 6 måneder

På Grundforløb 2 får du fagene Virksomhedsøkonomi, IT, Afsætning, Matematik og Organisation på C-niveau.

Du afslutter Grundforløbet med et projekt inden for den uddannelsesretning, du har valgt.

Studieforberedende år

Varighed: 1 år

I løbet af det studieforberedende år får du undervisning i fagene Dansk A, Engelsk B, Afsætning B, Virksomhedsøkonomi B og Erhvervsjura C. 

Du skal derudover vælge to af følgende fag på C-niveau: Markedskommunikation, Mediefag og Psykologi.

Læreplads Hovedforløb

Varighed: 2 år

Efter din EUX-eksamen skal du have en læreplads. Lærepladsperioden (Hovedforløbet) tager to år, og du får løn i hele perioden.

Er du over 25 år, når du starter på Hovedforløbet, kan du være berettiget til voksenløn. 

Dine muligheder efter uddannelsen

Når du har færdiggjort Hovedforløbet, har du opnået en fuld erhvervsgymnasial uddannelse med både teoretisk viden og praktiske færdigheder, der gør dig attraktiv for mange arbejdsgivere inden for detail-, kontor eller handelsbranchen. Dermed er du klar til at få et godt job, eller læse videre på en erhvervsakademiuddannelse.

Du kan også søge ind på en videregående uddannelse, men her skal du være opmærksom på, at der kan være specifikke adgangskrav. Det kan for eksempel være, at du skal supplere din uddannelse med Matematik B.

Eksempler på jobs

  • Sælger
  • Indkøber
  • Salgsassistent
  • Butiks- eller afdelingschef

Eksempler på videreuddannelse

På Hovedforløbet får du praktisk erfaring

Hovedforløbet er den anden del af din EUX eller EUD-uddannelse, hvor du i to år er i lære som lønnet elev i en virksomhed. Når du har afsluttet Hovedforløbet, kan du som faglært søge job i den branche, du brænder for.

Læs mere om Hovedforløbet

Skal du supplere med et fag, der giver adgang til drømmeuddannelsen?

Gymnasial supplering (GSK) er for dig, der har brug for at forbedre din karakter i et fag, eller tage et fag på et højere niveau, for at opfylde kravene til optagelse på din drømmeuddannelse.  For at blive optaget på et suppleringsfag skal du have en gymnasial eksamen eller afsluttet en erhvervsuddannelse.

Bliv klogere på gymnasial supplering (GSK)

Nyttige informationer

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til, hvad en EUX er, hvad du kan blive med en EUX-uddannelse eller lignende, kan du finde svar i vores "Værd at vide om EUX".

Du er velkommen til at kontakte EUX-Gymnasiet, hvis du har spørgsmål til vores studieretninger, reglerne for SU med mere.

Kontakt os