Kvalitet og service

Vil du have styr på, hvad der virkelig skaber værdi for kunder og virksomheder? Og drømmer du om at levere service i verdensklasse, hvor kvalitet er nøgleordet? På dette valgfag lærer du at mestre balancen mellem høj kvalitet og omkostningseffektivitet i service og produktlevering.

Formål og undervisning

Dette fag er for dig, der elsker struktur og at have overblik. Du har måske en gymnasial baggrund eller en teoretisk bachelor, og du søger nu en mere praktisk tilgang til kvalitet og service. Her lærer du at analysere, prioritere og træffe de rigtige beslutninger for at levere den bedst mulige service – hver gang.

Undervisningen er en kombination af én fysisk workshop, hvor vi mødes og sætter rammerne, og fire online undervisningsdage, hvor vi dykker ned i værktøjer og metoder til kvalitetsstyring.

I løbet af fem intensive dage, fordelt over to uger, får du værktøjerne til at forstå og arbejde med kvalitet i praksis. Du vil lære, hvordan kvalitet kan måles og forbedres, samt hvilke økonomiske konsekvenser både god og dårlig kvalitet har.

Med fokus på reelle cases og praktiske eksempler kommer du til at forstå, hvordan du skaber struktur og bevarer overblikket i komplekse situationer. Du får mulighed for at arbejde med konkrete problemstillinger, som du kan tage direkte med videre til din arbejdsplads.

Varighed
5 dage fordelt over 14 dage

Undervisningsform
Én fysisk workshop og fire online undervisningsdage

Tilmelding
Læs mere

På Kvalitet og service bliver du klogere på:

  • Sammenhængen mellem kvalitet, omkostninger og kundetilfredshed
  • Hvordan du kan måle og analysere kvalitetsniveauet i virksomheden
  • Metoder til at arbejde systematisk med forbedring af både produkter og serviceydelser
  • Effektive værktøjer til kvalitetsstyring og -kontrol
  • Hvordan du anvender teori i praksis til at skabe målbare resultater

Tilmeld dig Kvalitet og service

For at tilmelde dig Kvalitet og service skal du udfylde en tilmeldingsformular.

Find valgfag, der matcher din uddannelsesretning

På Niels Brock udbyder vi en lang række valgfag for elever på Kontoruddannelsen og Detailuddannelsen.

Vælg dit speciale og se valgfag på Kontoruddannelsen:

Vælg dit speciale og se valgfag på Detailuddannelsen:

Alt du skal vide som elev på Hovedforløbet

Vi har samlet relevante oplysninger til dig, der er i gang med Hovedforløbet på Kontor- eller Detailuddannelsen. Her kan du blive klogere på specialer, valgfag og fagprøve.

Læs mere

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til, hvad en EUX er, hvad du kan blive med en EUX-uddannelse eller lignende, kan du finde svar i vores "Værd at vide om EUX".

Du er velkommen til at kontakte EUX-Gymnasiet, hvis du har spørgsmål til vores studieretninger, reglerne for SU med mere.

Kontakt os