Offentlig administration

En kontoruddannelse med speciale i Offentlig administration er for dig, der gerne vil arbejde med administrative opgaver og service i en offentlig virksomhed. Her får du en bred vifte af administrative kompetencer, som gør dig til en eftertragtet medarbejder i offentlige organisationer og institutioner.

Bliv kontorelev med speciale i Offentlig administration

Specialet i Offentlig administration kvalificerer dig til at blive ansat som kontorassistent på statslige, regionale og kommunale arbejdspladser.

Under Hovedforløbet er du lønnet kontorelev i en offentlig organisation i to år sideløbende med undervisning på skolen i henholdsvis to gange fire uger og fem uger.

Eleven og organisationen skal derudover vælge en række valgfag. Antallet afgøres af elevens alder og forudsætninger. 

På skoleopholdene får du kompetencer inden for kommunikation, digitale løsninger, administration, sagsbehandling, lovgivning og økonomi samt andre relevante fagområder.

På din læreplads får du mulighed for at prøve din viden af i praksis, mens du lærer af administrative medarbejdere, der har mange års erfaring fra det offentlige.

Når du er færdiguddannet kontorelev med speciale i Offentlig administration, er du godt klædt på til en karriere i den offentlige sektor.

 

Uddannelse og varighed
Hovedforløb – 2 år (12-19 skoleuger)

Adgangskrav og optagelse
Elever under 25 år
Elever over 25 år

På Offentlig administration får du kompetencer inden for:

  • Kommunikation og formidling: Du lærer om de særlige vilkår for offentlig kommunikation, hvordan man planlægger en større kommunikationsindsats, og hvordan kommunikationen kan digitaliseres
  • Lovgivning og myndighedsudøvelse: Du lærer om de grundlæggende retsregler inden for offentlig forvaltning, sagsbehandling og de særlige forhold omkring digitalisering
  • Politisk styring og økonomi: Du lærer om, hvordan den offentlige forvaltning er opbygget i Danmark, hvordan økonomien danner fundament for offentlige aktiviteter, og hvordan EU spiller en rolle i den danske politiske proces.
  • Innovation, kvalitet og samarbejde: Du lærer at optimere egne arbejdsprocesser, generere innovative løsninger og at forstå din egen rolle i forhold til kompetenceudvikling og forandringsprocesser.

Skoleforløbet på Offentlig administration

Som kontorelev med speciale i Offentlig administration skal du i perioder tilbage på skolen til undervisning og opgaveaflevering, mens du er i lære.

Skoledelen varer som udgangspunkt fra 12-19 uger inklusiv valgfag fordelt over de to år, du er i lære. Du har 6-8 obligatoriske skoleperioder, som er af 5-14 dages varighed.

Antallet af skoleuger bliver afgjort af din alder og en eventuel realkompetencevurdering.

Du afslutter dit skoleophold med en fagprøve.

Du kan nedenfor se dine obligatoriske fag og valgfag under uddannelsen.

Obligatoriske fag og valgfag

Kommunikation og Formidling
10 dage

Lovgivning og Myndighedsudøvelse
12 dage

Udvidet skriftlig kommunikation
5 dage

Politisk styring og økonomi + EU og Internationalisering
14 dage

Mundtlig kommunikation og konflikthåndtering *
14 dage

Innovation, kvalitet og samarbejde
14 dage

Projektkoordinering
5 dage

Særligt udbudte fag**

HR og personaleadministration

eller

Datahåndtering

* EUV2 elev er fritaget faget "Mundtlig kommunikation og konflikthåndtering". 
** Nogle elever kan tilvælge fagene "HR og personaleadministration" eller "Datahåndtering".

Er du interesseret i at tage ekstra valgfag under din uddannelse, har du mulighed for at tage valgfag som erhvervsrettet påbygning.

Find valgfag, der styrker dig og din læreplads

På Niels Brock har du mulighed for at vælge mange interessante valgfag, der er relevante for de arbejdsopgaver, du har på din læreplads – eller for de områder, du vil beskæftige dig med i fremtiden. Du vælger dine valgfag i samarbejde med din læreplads.

Se alle vores valgfag

Til virksomheder

Vil din virksomhed være læreplads for en elev?

Vores Lærepladsservice hjælper dig med at rekruttere en elev til din virksomhed og giver også gerne gode råd til, hvordan du bygger et godt uddannelsesforløb for eleven.

Læs mere

Nyttige informationer

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til, hvad en EUX er, hvad du kan blive med en EUX-uddannelse eller lignende, kan du finde svar i vores "Værd at vide om EUX".

Du er velkommen til at kontakte EUX-Gymnasiet, hvis du har spørgsmål til vores studieretninger, reglerne for SU med mere.

Kontakt os