Administration

Kontoruddannelsen med speciale i Administration uddanner dig til at være administrativ medarbejder. Administration er kendt som "den digitale kontoruddannelse", da de fleste af vores fag er tilrettelagt digitalt. Det giver dig og din læreplads fleksibilitet, når fagene skal planlægges.

Bliv kontorelev med speciale i Administration

Som kontorelev med speciale i Administration får du en varieret og praksisnær uddannelse på to år, hvor du er i lære i en virksomhed sideløbende med skoleophold. På din læreplads får du færdigheder inden for administrative opgaver, der kan tones inden for mange forskellige områder. Det kan for eksempel være HR, kunde- og medlemsservice, sagsbehandling, direktionsbetjening med mere

På skolen får du undervisning i emner som virksomhedskommunikation, projektadministration, optimering af arbejdsprocesser og datahåndtering, der alle støtter op om dine praktiske erfaringer.

Du kan også tone din kontoruddannelse med valgfag som Bæredygtighed og ESG-rapportering, HR- og personaleadministration og Løn og lovgivning. Alle fagene er tilrettelagt med vinkler på bæredygtighed, så du kan deltage aktivt i virksomhedens grønne omstilling.

Al den viden og de kompetencer, du opnår, kan du løbende afprøve på din læreplads. Det gør dig dygtig og afklaret, så du er klar til at varetage vigtige administrative opgaver i mange forskellige brancher i erhvervslivet, når du er færdiguddannet.

Uddannelse og varighed
Hovedforløb – 2 år (6-15 skoleuger)

Adgangskrav og optagelse
Elever under 25 år
Elever over 25 år

Tilmelding til valgfag
Læs mere

På Administration får du kompetencer inden for:

  • Virksomhedskommunikation: Du lærer at bruge digitale værktøjer og strategier til effektiv kommunikation, der styrker samarbejdet og skaber klarhed i hverdagen.
  • Projektstyring: Du opnår kompetencer til at planlægge, organisere og lede mindre projekter i virksomheden. 
  • Forandringsprocesser: Du lærer at håndtere og påvirke forandringer i virksomheden, og hvordan du kan spille en aktiv rolle i at lede kolleger gennem ændringerne og sikre en god og effektiv tilpasning.
  • Datahåndtering: Du får indsigt i, hvordan data kan indsamles og analyseres, så den kan bruges til at træffe oplyste beslutninger og optimere virksomhedens processer.

Skoleforløbet på Administration

Som kontorelev med speciale i Administration skal du i perioder tilbage på skolen til undervisning og opgaveaflevering, mens du er i lære.

Skoledelen varer som udgangspunkt fra 6 til 15 uger inklusiv valgfag fordelt over de to år, du er i lære. Antallet af skoleuger bliver afgjort af din alder og en eventuel realkompetencevurdering.

Du har fire obligatoriske skoleperioder, som hver er af fem dages varighed.

Uddannelsen afslutter du med en fagprøve.

Du kan nedenfor se dine obligatoriske fag og valgfag under uddannelsen.

Obligatoriske fag

Projektadministration
5 dage

Virksomhedskommunikation
5 dage

Optimering af arbejdsprocesser
5 dage

Datahåndtering
5 dage

Valgfag

Vælg mellem 1-7 fag*:

Budgettering

Bæredygtighed og ESG-rapportering

Debitor, kreditor og lagerstyring

Se flere valgfag

* Antallet af valgfag du kan tage afhænger af din baggrund og erfaring. Er du interesseret i at tage ekstra valgfag under din uddannelse, har du mulighed for at tage valgfag som erhvervsrettet påbygning.

Kom i lære i en udenlandsk virksomhed

Niels Brock samarbejder med OPU-Sekretariatet, der gør det muligt for dig at tage et ophold i udlandet på specialet Administration.

Det betyder, at du kan være i lære i en virksomhed i udlandet, mens du er tilknyttet den 2-årige uddannelse på Niels Brock. Derfor skal du gennemføre de obligatoriske fag på specialet Administration som fjernundervisning. 

Vi tilbyder dig løbende støtte og sparring med dine onlineopgaver og sætter dig i forbindelse med andre elever, der ligesom dig er i lære i en virksomhed i udlandet.

Læs mere om den internationale profil på Administration.

Find valgfag, der styrker dig og din læreplads

På Niels Brock har du mulighed for at vælge mange interessante valgfag, der er relevante for de arbejdsopgaver, du har på din læreplads – eller for de områder, du vil beskæftige dig med i fremtiden. Du vælger dine valgfag i samarbejde med din læreplads.

Se alle vores valgfag

Til virksomheder

Vil din virksomhed være læreplads for en elev?

Vores Lærepladsservice hjælper dig med at rekruttere en elev til din virksomhed og giver også gerne gode råd til, hvordan du bygger et godt uddannelsesforløb for eleven.

Læs mere

Nyttige informationer

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til, hvad en EUX er, hvad du kan blive med en EUX-uddannelse eller lignende, kan du finde svar i vores "Værd at vide om EUX".

Du er velkommen til at kontakte EUX-Gymnasiet, hvis du har spørgsmål til vores studieretninger, reglerne for SU med mere.

Kontakt os