EUD Business er for dig, der vil have en erhvervsuddannelse, som hurtigt og målrettet giver dig arbejde inden for salg og handel. Her går du et år i skole, før du i to år får erfaring som lønnet elev i en virksomhed. Uddannelsen er indrettet efter erhvervslivets behov, og du bliver klar til at træde ind på arbejdsmarkedet.
2
EUX Business
EUX Business er for dig, der vil tage en gymnasial uddannelse tæt på erhvervslivet. Her får du praksisnære fag, virksomhedscases og en erhvervsfaglig studentereksamen efter to år, der åbner døre til mange muligheder – uanset om du vil læse videre eller fortsætte i lære som lønnet elev.
3
EUX Business for voksne
EUX Business for voksne er for dig over 20 år, der ønsker at tage en erhvervsfaglig studentereksamen, hvor du også får praktisk erfaring som lønnet elev i en virksomhed. Efter uddannelsen er du klar til en karriere inden for detail, handel eller kontor. Du kan også bruge din studentereksamen til at søge ind på en videregående uddannelse.
4
Detailhandelsuddannelsen
På Detailhandelsuddannelsen kan du vælge mellem at specialisere dig i Digital handel, Convenience og som Salgsassistent. Fælles for specialerne er, at du bliver kvalificeret til spændende jobs, hvor det personlige salg er i fokus. Du kan komme i lære inden for brancher som for eksempel mode, sport, parfumeri, dagligvarer og elektronik.
5
Kontoruddannelsen
Når du bliver kontorelev, går du i gang med den praktiske del af din uddannelse, hvor du i to år er i lære som lønnet elev i en virksomhed eller organisation. På Niels Brock udbyder vi specialerne Administration, Offentlig administration, Lønadministration og Økonomi.
6
Retail Manager
Drømmer du om at få et større ansvar i butikken og blive butiksleder? Så tilbyder Niels Brock en 1-årig videreuddannelse som Retail Manager til dig, der er uddannet salgsassistent, og som enten har eller ønsker at få ledelsesansvar i retailbranchen.