EUX-Gymnasiet

Vil du have en erhvervsuddannelse, hvor du kan kombinere det, du lærer i undervisningen med værdifuld praktisk erfaring som lønnet elev i en virksomhed? Så er EUX-Gymnasiet det rette valg for dig. Vi tilbyder også en EUX-uddannelse til dig, der er over 20 år.

Få to uddannelser samlet i én

EUX-Gymnasiet er en ungdomsuddannelse for dig, der ønsker en praksisnær gymnasietid, hvor du går på i EUX-Gymnasiet i to år og er i lære som lønnet elev i en virksomhed i to år. Du kan også vælge en EUD Business, hvor du går i skole i et år og er to år i lære.

Du former selv din uddannelse ved at vælge den studieretning, der passer til dine kompetencer, interesser og fremtidsdrømme. Når du fortsætter som elev, kan du direkte og konkret anvende de færdigheder, du har lært på skolen.

Kom helt tæt på virkelighedens erhvervsliv

Udover din tid i lære kommer du på spændende virksomhedsbesøg, til udlandet, og du har mulighed for at deltage i konkurrencer. Derfor tør vi godt at sige, at en uddannelse på EUX-Gymnasiet er en af de mest praktiske og virkelighedsnære uddannelser, du kan tage.

Vi fokuserer altid på, hvordan din viden kan bruges i den virkelige verden. Hos os får du de bedste muligheder for at sammensætte din uddannelse og bruge den præcis til det, du ønsker.

"På EUX-Gymnasiet foregår undervisningen på et højt teoretisk niveau og er samtidig tæt på den virkelige verden, når du kommer i lønnet lære i en virksomhed. Vores fokus er at gøre dig så fagligt dygtigt som overhovedet muligt, så du bliver attraktiv for de arbejdsgivere, der skal ansætte dig som elev.

Hos os vil du opleve mange sociale arrangementer som fredagscaféer, fester og idrætsdage. Du kommer til at få nye venner, der ligesom dig tager din uddannelse seriøst og som ønsker en klar, faglig profil, når uddannelsen er færdiggjort."

Flemming Hansen

Rektor for EUX-Gymnasiet

Din hverdag på EUX-Gymnasiet

Du vil blive en del af et godt fagligt og socialt fællesskab med aktive elev- og festudvalg, der hyppigt sætter gang i nye initiativer, arrangementer og fester.

Her kan du høre vores elever fortælle om studielivet på EUX-Gymnasiet.

Uddannelsesretninger

Få et overblik over forskellene

Detail

Detailuddannelsen er fokuseret på det personlige salg, som ofte vil være i en fysisk butik inden for eksempel mode, sport, parfumeri, dagligvarer eller elektronik. Du får kompetencer i at forstå kundens behov, yde god kundeservice og sikre en positiv butiksoplevelse.

Handel

Handelsuddannelsen er hovedsageligt fokuseret på salg, der foregår Business-to-Business (B2B). Det kan for eksempel være engros til håndværkere og andre professionelle. Du kan vælge mellem specialeretninger inden for Logistik, Digital handel og Indkøb.

Kontor

Kontoruddannelsen giver dig kompetencer i administration, kommunikation og organisering inden for de private og offentlige sektorer. Du kan komme i lære i alt fra små og store private virksomheder til offentlige organisationer som kommuner, styrelser og ministerier.

Økonomi og finans

Med en uddannelse inden for Økonomi eller Finans får du kompetencer i finansiel styring, bogføring og budgettering. Du kan komme i lære hos private virksomheder, hos revisorer eller i forsikrings- og pensionsselskaber. 

Spedition og shipping

En uddannelse inden for spedition og shipping giver dig kompetencer inden for logistik og planlægning af varetransport, der foregår på land, til vands og i luften. Du kan komme i lære i mange forskellige virksomheder, hvor import og eksport er en del af forretningsmodellen.

Vil du endnu hurtigere i arbejde?

På EUX-Gymnasiet kan du vælge studieretningen EUD Business. Her går du blot et år i gymnasiet, hvorefter du skal to år i lære som lønnet elev.

Bliv klogere på EUD Business

Sådan forløber uddannelsen

1. Tag en EUX-studentereksamen

Varighed: 1. og 2. skoleår

På grundforløbet og det studieforberende år får du de første 1-2 år på EUX Business undervisning på Niels Brock. Du får merkantile fag som Afsætning, Virksomhedsøkonomi og Organisation.

Efter de to år får du din studenterhue.

2. Vælg Kontor-, Butiks- eller Handelsuddannelsen

Varighed: 3. og 4. skoleår

På dine sidste to år af EUX Business kan du komme i lære som elev i en virksomhed. Her skal du vælge at specialisere dig inden for kontor, butik eller handel. Du får løn under hele din elevtid. Når du afslutter uddannelsen, kan du enten træde ind på arbejdsmarkedet, eller bruge din EUX-studentereksamen til at søge ind på CBS eller universitetet.

"Det betyder rigtig meget, at det jeg lærer på gymnasiet, kan hjælpe mig videre, når jeg skal i lære i en virksomhed."

Augusta

Elev på EUX-Gymnasiet

Er du i tvivl om, hvilken erhvervsuddannelse du skal vælge?

På EUX-Gymnasiet kan du uddanne dig inden for detail, handel eller kontor. Vores studieretninger tager højde for din situation, interesser, udlandsdrømme og alder. Med en kombination af undervisning og praktisk erfaring i lære i en virksomhed bliver du klar til at træde ind på arbejdsmarkedet.

Find din erhvervsuddannelse

Værd at vide

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til, hvad en EUX er, hvad du kan blive med en EUX-uddannelse eller lignende, kan du finde svar i vores "Ofte stillede spørgsmål".

Du er velkommen til at kontakte EUX-Gymnasiet, hvis du har spørgsmål til vores studieretninger, reglerne for SU med mere.

På alle Niels Brocks ungdomsuddannelser har vi studievejledere knyttet til det enkelte gymnasium.

Kontakt os